Klejtrup Fun Liners er en meget alsidig klub hvad angår musik. Dvs. vi ikke kun danser til country musik, men der er også vals, pop og rock på programmet.
Vi danser for at have det sjovt og få motion, så der er ingen krav til påklædning og diverse udstyr. Vi danser i det vi føler os godt tilpas i, og vi lægger stor vægt på at der skal være plads til forskelligheder.
Så uanset om du er:
Stor eller lille
Tyk eller tynd
Ung eller ældre
Mand eller kvinde
Til country eller Pop
Er du velkommen hos Klejtrup Fun Liners – vi giver plads til alle.
Der danses på begynder og let øvet niveau. Vi har ikke noget decideret børnehold, men børn fra ca. 10 år og opefter er meget velkomne til at deltage på begynderholdet.
Instruktør på begge hold er Liselotte Svenningsen – i daglig tale Lotte. Lotte har selv danset i 9 år og denne sæson er den 5. som instruktør. Har været på instruktør kursus I og II.